Eisspeedway

Irske grevskaber

Kort over øen Irlands 32 grevskaber: de 6 lyserøde i Nordirland og de 26 grønne i Republikken Irland.

Øen Irland består af 32 traditionelle grevskaber (engelsk: counties), der er underinddelinger af øens fire provinser. Grevskaberne er basis for lokalstyret i Republikken Irland, men bruges ikke længere i Nordirland, der i stedet har distrikter.[1] Siden grevskabernes grænser har været stabile i hundredvis af år, identificerer folk sig efter hvilket grevskab de er fra, og mange ting i Irland er organiseret efter grevskaberne. For eksempel er hvert grevskab repræsenteret i the Gaelic Athletic Association, der er ledelsesorgan for gælisk fodbold.[2]

Størstedelen af Irlands grevskaber blev skabt i løbet af høj- og senmiddelalderen[1][2] af det engelske styre i Irland (se bl.a. Kongeriget Irland), modelleret efter de engelske grevskaber. Siden øens opdeling i det uafhængige Republikken Irland og det britiske Nordirland i 1922, har der været 26 grevskaber i Republikken og 6 i Nordirland.[1] Af denne grund kalder irske nationalister også de to lande henholdsvis "the twenty-six counties" og "the six counties", hvorimod et hypotetisk forenet Irland (en) kaldes "the thirty-two counties". Modsat i resten af den engelsktalende verden bruges ordet "county" før grevskabets navn i stedet for efter (en undtagelse til dette er County Durham i England).

Liste

Venstre kolonne i nedenstående tabel viser grevskabets placering på kortet til højre. Grevskaber markeret i lyserød indgår i Nordirland, mens grevskaber markeret i grøn indgår i Republikken Irland.

Nr. på
kort
Grevskab County town Provins
1 County Fermanagh Enniskillen Ulster
2 County Tyrone Omagh
3 County Londonderry Coleraine
4 County Antrim Ballymena
5 County Down Downpatrick
6 County Armagh Armagh
1 County Dublin Dublin Leinster
2 County Wicklow Wicklow
3 County Wexford Wexford
4 County Carlow Carlow
5 County Kildare Naas
6 County Meath Navan
7 County Louth Dundalk
8 County Monaghan Monaghan Ulster
9 County Cavan Cavan
10 County Longford Longford Leinster
11 County Westmeath Mullingar
12 County Offaly Tullamore
13 County Laois Portlaoise
14 County Kilkenny Kilkenny
15 County Waterford Waterford Munster
16 County Cork Cork
17 County Kerry Tralee
18 County Limerick Limerick
19 County Tipperary Nenagh
20 County Clare Ennis
21 County Galway Galway Connacht
22 County Mayo Castlebar
23 County Roscommon Roscommon
24 County Sligo Sligo
25 County Leitrim Carrick-on-Shannon
26 County Donegal Letterkenny Ulster

Administrative grevskaber

Kort over de fire administrative grevskaber i County Dublin. (Se teksten for signaturforklaring).

Republikken Irland er inddelt i 31 administrative grevskaber, kaldet enten "county councils", "city councils", eller "city and county councils". De har blandt andet ansvar for lokalplanlægning, vedligeholdelse af veje, vandforsyning, brandvæsenet, og akutberedskabet.[3] De administrative grevskaber svarer nogenlunde til de 26 historiske grevskaber, men med visse ændringer: Byerne Cork og Galway har by-status og er adskilt fra deres respektive grevskaber, hvilket Limerick og Waterford også var indtil 2014. County Tipperary var fra 1898 og indtil 2014 inddelt i to ridings (en), kaldet North Tipperary og South Tipperary. County Dublin udgjorde ét administrativt grevskab indtil 1994, hvor det blev delt i fire:[2]

  1. Dublin City (der har status af by)
  2. Dún Laoghaire–Rathdown
  3. Fingal
  4. South Dublin

Nordirland brugte også sine 6 grevskaber, og desuden byerne Belfast og Londonderry der havde borough-status, som administrative enheder indtil 1973, hvor man gik over til distrikter der kun delvist var baseret på grevskabernes grænser. Siden 2015 har der været 11 distrikter i Nordirland, der ofte inkluderer dele af flere gamle grevskaber.

Se også

Kilder