Eisspeedway

Hotel Frederiksminde

Hotel Frederiksminde
Hotel Frederiksminde i august 2013.
Generelle informationer
StedDanmark Præstø, Danmark
Indviet2. maj 1870; 154 år siden (1870-05-02)
Ejer(e)Hans Michael Jebsen
KøkkenchefJonas Mikkelsen
MadtypeNye nordiske køkken
RatingMichelin: 1 Michelin-stjerner
Kapacitet19 værelser
Eksterne henvisninger
frederiksminde.com
Smiley89524 Rediger på Wikidata
CVR-nummer30174305 Rediger på Wikidata
P-nummer1012875696 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Hotel Frederiksminde ligger i Sjælland
Hotel Frederiksminde
Hotel Frederiksminde

Hotel Frederiksminde er et hotel og gourmetrestaurant, der ligger på et gammelt klosterområde i Præstø, Sydsjælland. Restauranten fik sin første stjerne i Michelinguiden i 2016, som blev forsvaret frem til nu.

Historie

Klosteret var et Antonitterkloster, som blev opført i 1470 og nedrevet i 1563. Pladsen blev efterfølgende brugt til dragonkaserne, og i slutningen af 1800-tallet var kroen ejet af Håndværker- og Borgerforeningen i byen. De manglede et sted, hvor byens borgere kunne samles. Derfor opførte foreningen hotellet, som man kender det i dag. Bygningen fik navnet Hotel Frederiksminde efter en buste af Kong Frederik VII, som var blevet opstillet i anlægget to år tidligere.

Ejerskabet af hotellet er skiftet flere gange indtil Frederiksminde i 2003 blev købt af skibsreder Hans Michael Jebsen med Silje Brenna som forpagter. Det nyrenoverede hotel åbnede i 2007.

I 2010 kom Jonas Mikkelsen til hotellet som køkkenchef. Hotel Frederiksminde har siden modtaget topanmeldelser med 6 hjerter i Politiken af Helle Brønnum Carlsen i 2011[1], 6 stjerner i Berlingske i 2011 af Søren Frank[2] samt 6 stjerner af Ole Troelsø i Børsen.

I 2015 vandt Hotel Frederiksminde ”Årets Bo og Spis” i Den danske Spiseguide[3]. Hotellet var desuden nomineret i kategorien ”Årets Restaurant” i samme guide. Samme år kårede White Guide desuden Hotel Frederiksminde som den 11. bedste restaurant i Danmark i kategorien ”International Mesterklasse”.[4]

Silje Brenna og Jonas Mikkelsen driver desuden Rønnede Kro i Rønnede og Hotel Baltic i Høruphav, som også ejes af Hans Michael Jebsen.

I februar 2016 modtog restauranten på Frederiksminde sin første stjerne i Michelinguiden,[5][6] hvilket den forsvarede i 2017[7], 2018[8] og 2021.[9]

Referencer

Eksterne henvisninger