Hildegard af Bingen
Personlig information
Født	1098 Bermersheim vor der Höhe, Rheinland-Pfalz, Tyskland
Død	17. september 1179 Benediktinerinnenkloster Rupertsberg, Bingen, Rheinland-Pfalz, Tyskland
Gravsted	St. Hildegard
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Zisterzienserkloster St. Maria und St. Disibod Disibodenberg, Odernheim, zuvor Benediktiner(doppel)kloster, Kollegiatstift
Elev af	Jutta von Sponheim
Beskæftigelse	Mystiker, teolog, abbedisse, naturvidenskabsmand, nonne (fra 1114), dramatiker, botaniker, polyhistor, sexolog, forfatter med flere
Kendte værker	Causae et curae[1], Scivias, Liber Divinorum Operum (Book of Divine Works): Hildegard von Bingen, Liber Divinorum Operum (Book of Divine Works): Hildegard von Bingen, Liber Divinorum Operum (Book of Divine Works): Hildegard von Bingen med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sankt Hildegard af Bingen, O.S.B. (tysk: Hildegard von Bingen; latin: Hildegardis Bingensis; født 1098 i Bermersheim, død 17. september 1179 i Rupertsberg)^[2] var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun er blevet kaldt middelalderens mest betydningsfulde kvinde og omtales ofte som "den hellige Hildegard". Hun korresponderede med mange mænd i magtfulde stillinger, bl.a. paven og kejseren.^{[kilde mangler]}

Hildegards eksakte fødselsdato er uklar. Hun blev født omkring året 1098 til Mechtild af Merxheim-Nahet og Hildebert af Bermersheim, en familie af den frie, laverestående adel i tjeneste hos greve Meginhard af Sponheim.^[3] Hildegard blev født som det tiende og sidste barn i en adelig familie og straks fra fødslen bestemt til et kirkeligt liv. Dette var skik og brug i den tyske højadel, hvis en familie fik et tiende barn.

Hun begyndte at få visioner allerede som treårig, men indså hurtigt, at andre mennesker i hendes nære omgivelser ikke så dem, så hun skjulte disse oplevelser i årevis. Først i 1141 blev hendes visioner kendt af en videre kreds. Med pavens godkendelse begyndte hun at skrive om dem.^{[kilde mangler]}

Som otteårig blev Hildegard overgivet til Jutta af Spanheim, der boede i en eremithytte nær det benediktinske munkekloster, Disibodenberg. Efterhånden udviklede eremithytten sig til et lille nonnekloster, og da Jutta døde i 1136, blev Hildegard abbedisse. Dette kloster var under myndighed af abbeden over munkeklostret.

I 1150 grundlagde hun et nyt kloster, Rupertsberg ved Bingen. Dette krævede, at hun først skulle overvinde abbedens stærke modvilje. Hildegard var på dette tidspunkt blevet berømt og kastede med sit nærvær glans over Disibodenberg. Klostret blev ødelagt under trediveårskrigen.

I 1165 grundlagde hun endnu et kloster, Eibingen, ovenfor Rüdesheim på den anden side af Rhinen. To gange om ugen sejlede hun over Rhinen for at se til Eibingen, der overlevede trediveårskrigen, men blev nedlagt i 1803. I 1904 genopstod det som Benediktinerinnenabtei St. Hildegard i nye bygninger højere oppe.

Da den lokale biskop forbød hende at begrave en af klostrets venner i indviet jord, fordi han havde bandlyst manden, sørgede Hildegard alligevel for, at den afdøde fik en kristen begravelse. Som i andre sager udfordrede hun kirkens autoriteter, men de – deriblandt Bernhard af Clairvaux - accepterede hende som en visionær med åndelig indsigt.^[4]

Pave Benedikt XVI genoptog efter 800 år Hildegards sag, og 10. maj 2012 blev hun kåret som helgen, og 7. oktober samme år blev Hildegard desuden ophøjet til kirkelærer i den Romerskkatolske kirke^[5].

• 1141-1151 arbejdede hun på sin første bog, Scivias, der handler om hendes visioner.

  

• I årene fra 1152 til 1158 skrev Hildegard to andre bøger:

• Liber simplicis medicinae eller Physica.
• Liber compositae medicinae eller Causae et curae.

• 1158-1163 skrev hun Liber vitae meritorum, endnu en bog om hendes visioner.
• 1168 til 1173/74 skrev hun Liber divinorum operum eller De operatione Dei, hendes store værk om Guds skaberværker, om alle tings dybe sammenhæng og enhed i Gud. Dér beskriver hun bl.a. sit syn om Kosmosmennesket, mennesket som mikrokosmos, der genspejler makrokosmos.^[6]

I de seneste årtier er det mere end noget andet musikken, der gør Hildegard kendt. Hun er formodentlig den mest indspillede af samtlige komponister fra før 1600. Hendes musik er dramatisk i sit udtryk med store udsving i melodierne.

• Ordo virtutem, der godt kan betegnes som en slags opera flere hundrede år forud for sin tid.
• Symphonia armonie celestium revelationum, en samling af åndelige sange.

• På dansk har Kirsten Kjærulff (Arkiveret 10. august 2020 hos Wayback Machine) udgivet flere fagbøger om Hildegard af Bingen af høj kvalitet. Sammen med Hans Jørgen Frederiksen har hun også skrevet bogen "Det Levende Lys" om sammenhængen mellem Hildegard af Bingens visioner og illuminationer.
• Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet en anmelderrost roman "Hildegard" Arkiveret 17. februar 2010 hos Wayback Machine på Gyldendal i 2009. I romanen følger man Hildegard i den første halvdel af hendes liv og får en gribende indføring i hendes visioner og livsbetingelser. Forfatteren har varslet, at der kommer et andet bind, der dækker resten af Hildegard af Bingens liv.
• A.L. Marstrand-Jørgensen fik i januar 2010 Weekendavisens litteraturpris på 100.000 kroner for romanen "Hildegard".
• Danmarks Radio (DR) bragte den 26. oktober 2009 i programserien Religionsrapport på Program 1 (P1) en udsendelse "Hildegard von Bingen – En røst fra middelalderen til moderne mennesker" Arkiveret 1. marts 2010 hos Wayback Machine. Bl.a. med samtale med A.L. Marstrand-Jørgensen og Jytte Abildstrøm, jf. Hildegard hitliste og radio på Marstrand-Jørgensens blog.
• Om Hildegards musik på /www.medieval.org
• Det danske Hildegard Ensemble er en vokalgruppe specialiseret i middelalderens kirkemusik.