Henri af Luxembourg
Henri af Luxembourg | |
---|---|
Storhertug af Luxembourg | |
Regerede | 7. oktober 2000 – |
Forgænger | Jean |
Ægtefælle | Maria Teresa Mestre y Batista-Falla |
Børn | Guillaume af Luxembourg Félix af Luxembourg Louis af Luxembourg Alexandra af Luxembourg Sébastien af Luxembourg |
Far | Jean af Luxembourg |
Mor | Joséphine-Charlotte af Belgien |
Født | 16. april 1955 (69 år) Betzdorf, Luxembourg |
Ridder af Elefantordenen 2003 |
Storhertug Henri af Luxembourg (Henri Albert Gabriel Félix Marie Guillaume; født 16. april 1955) er storhertug af Luxembourg siden 7. oktober 2000.
Han er søn storhertug Jean af Luxembourg og storhertuginde Joséphine-Charlotte. Han efterfulgte sin far som storhertug ved dennes abdikation i år 2000.
Storhertug Henri er gift med storhertuginde Maria Teresa af Luxembourg, med hvem han har fem børn. Han tilhører fyrstehuset Bourbon. Henri er fætter til Kong Philippe af Belgien og halvfætter til Kronprins Haakon af Norge.
Biografi
Henri blev født den 16. april 1955 på Betzdorf Slot i det østlige Luxembourg som det andet barn og ældste søn af storhertug Jean af Luxembourg og storhertuginde Joséphine-Charlotte (født prinsesse Joséphine-Charlotte af Belgien). Hans fars forældre var storhertuginde Charlotte af Luxembourg og prins Felix af Bourbon-Parma, mens hans mors forældre var kong Leopold 3. af Belgien og prinsesse Astrid af Sverige. Hans faddere var fyrst Albert af Liège, den senere kong Albert 2. af Belgien (hans morbror), og Marie Gabrielle lensgrevinde Holstein-Ledreborg (hans faster).
Han har fire søskende, en storesøster, prinsesse Marie-Astrid, og tre yngre søskende: prins Jean, prinsesse Margaretha og prins Guillaume.
Storhertuginde Charlotte abdicerede den 12. november 1964, da Henri var 9 år gammel. Henris far besteg tronen som storhertug, mens Henri selv blev arvestorhertug.
Henri blev selv storhertug, da hans far abdicerede i år 2000.
Den 23. juni 2024 meddelte Storhertug Henri, at han til oktober ville udpege sin ældste søn Arvestorhertug Guillaume til rigsforstander (fransk: lieutenant-représentant, bogstaveligt: løjtnant-repræsentant), der som stedfortræder for sin far vil kunne varetage det luxembourgske statsoverhoveds officielle opgaver. Meddelelsen blev set som et første skridt på vejen mod, at storhertugen kommer til at abdicere til fordel for sin søn.[1]
Ægteskab og børn
Henri blev gift 14. februar 1981 med den cubanskfødte Maria Teresa Mestre y Batista-Falla. Parret har fem børn:
- Guillaume af Luxembourg (11. november 1981) – Arvestorhertug siden 2000.
- Félix af Luxembourg (3. juni 1984)
- Louis af Luxembourg (3. august 1986) – gift 2006 med Tessy Antony og har 2 børn.
- Alexandra af Luxembourg (16. februar 1991)
- Sébastien af Luxembourg (16. april 1992)
Anetavle
Henri af Luxembourg's forfædre i fire generationer |
---|
Dekorationer
- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (2003)[2]
- Letland: Kommandør af Storkorset med kæde af Trestjerneordenen ((Le.S.1*.) (4. december 2006).[3]
- Norge: Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.*) (2011)[4]
Kildehenvisninger
- ^ "Storhertug Henri af Luxembourg gør klar til at træde tilbage". Kristeligt Dagblad. 23. juni 2024.
{{cite news}}
:|access-date=
kræver at|url=
også er angivet (hjælp) - ^ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-04-18.
- ^ "Ar Triju Zvaigžņu ordeni apbalvoto personu reģistrs" (lettisk). Letlands Præsidentkancelli. Arkiveret fra originalen (doc) 13. juli 2011. Hentet 13. juni 2011.
- ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no. Hentet 27. april 2019.
Eksterne henvisninger
Henri Sidelinje af Huset Bourbon Født: 16. april 1955
| ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Jean |
Storhertug af Luxembourg siden 2000 |
Efterfølgende: (regerende) |