Habakkuks Bog
Habakkuk er en bog i Det Gamle Testamente; både i den kristne kanon og den jødiske kanon. Bogen beskriver profeten Habakkuks syner. Der er ingen tidsangivelse; men ud fra det, som står om den politiske situation, kan man antage, at den er skrevet omkring 610 f.Kr.. Det gør Habakkuk til samtidig med Jeremias.
Indholdet er kultprofeti: profetier, som bruger litterære former fra de kultiske handlinger blandt andet i templet i Jerusalem. Det er spekuleret i, om Habakkuk måske havde en funktion ved templet. Et vigtigt træk ved bogen er, at der ikke bliver talt i Guds navn eller på vegne af Gud.
Habakkuk bliver citeret fem gange i Det Nye Testamente. Det bliver regnet for meget for et så lille skrift. I Septuagintas oversættelse af Habakkuks Bog findes også forklaringen på, at Jesus i krybben er afbildet mellem en okse og et æsel – noget som ikke har støtte i juleevangeliet.
Litteratur
- Reidar Hvalvik og Terje Stordalen, Den store fortellingen. Om Bibelens tilblivelse, innhold, bruk og betydning, Det Norske Bibelselskap, Oslo, 1999. ISBN 82-541-0545-6
- Rolf Rendtorff, The Old Testament: An Introduction, Fortress Press, Philadelphia, 1991. ISBN 0-8006-2544-7
Eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at . |