Eisspeedway

Gammel Holtegaard

Gl. Holtegaard
Hovedbygningen til Gammel Holtegaard.
Generelle informationer
AdresseAttemosevej 170, 2840 Holte
Grundlagt1976
Nedlagt27. oktober 2024
ArkitektLaurids de Thurah Rediger på Wikidata
DirektørMaria Gadegaard[1]
EjerGl. Holtegaard-Breda Fonden Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Glholtegaard.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Gammel Holtegaard er et tidligere landsted i Gammel Holte. Stedet blev skabt af arkitekten Lauritz de Thurah, som bl.a. tegnede Vor Frelser Kirkes spir og Eremitageslottet. Indtil 27. oktober 2024 rummede bygningen et udstillingssted for kunst samt Vedbækfundene.

Thurah lod, efter købet i 1755, den oprindelige fæstegård nedrive og lod anlægge en fransk inspireret barokhave med symmetrisk beplantning af frugttræer, blomstrende planter og buegange alt sammen omkranset af lindetræer, som stadigvæk eksisterer. Også et par ejendommelige bøgetræer med fligede blader stammer fra Thurahs tid. Selve barokhaven er gået til grunde, men er genskabt efter de gamle tegninger og blev i 2003 genåbnet for offentligheden.

Hvor den oprindelige gård havde ølbryggeri og salg af brændevin og tobak, fik Thurah kongeligt privilegium til at drive kro, og havde tillige anlagt en landejendom med driftsbygninger. Thurah fik i 1756 fremstillet de to klokker til tårnet, hvor de stadigvæk hænger og – sammen med det originale urværk – forkynder tidens gang.

Thurah selv fulgte dog ikke længe tidens gang. Allerede fire år efter forlod han 1759 denne verden, 53 år gammel.

Etatsråd H.N. Andersen ejede Gl. Holtegaard en tid og restaurerede bygningen. Stedet skiftede ejer mange gange, førend Søllerød Kommune i 1976 overtog og restaurerede bygningerne og indrettede hovedbygningen til at rumme skiftende kunstudstillinger-

Ejere af Gammel Holtegaard

Hestekastanjetræ på Gammel Holtegaards område.

Referencer

  1. ^ Ny direktør til Gl. Holtegaard. kunsten.nu. Hentet 19/12-2019

Eksterne henvisninger

55°49′44.08″N 12°31′2.89″Ø / 55.8289111°N 12.5174694°Ø / 55.8289111; 12.5174694