Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen | |
---|---|
Aktiv | 1970[1]-2014 og 1. januar 2019-nu |
Land | Danmark Færøerne Grønland |
Myndighedsniveau | I |
Overordnet myndighed | Forsvarsministeriet |
Størrelse | 300 ansatte (ca. 120 civilt ansatte) |
Del af | Forsvaret |
Hovedkvarter | Holmens Kanal, København og Flyvestation Karup |
Kaldenavn(e) | FKO |
Hjemmeside | Forsvaret.dk/FKO |
Ledere | |
Forsvarschef | GN Flemming Lentfer |
Tidligere forsvarschefer | AD E.J.C. Qvistgaard (SVN 1950-1962) GN K.R. Ramberg (FLV 1962-1972) GN O. Blixenkrone-Møller (HRN 1972-1977) GN K. Jørgensen (FLV 1977-1984) GN O.K. Lind (HRN 1984-1985) AD S.E. Thiede (SVN 1985-1989) GN J. Lyng (HRN 1989-1996) AD H.J. Garde (SVN 1996) GN C. Hvidt (FLV 1996-2002) GN H. J Helsø (HRN 2002-2008) AD T. S. Jørgensen (SVN 2008-2009) GL B. I. Bisserup (HRN 2009 midl.) GN Knud Bartels (HRN 2009-2011) GN Peter Bartram (HRN 2012-2017) GN Bjørn Bisserup (HRN 2017 - 2020) |
Insignier | |
Forsvarschefens flag |
Forsvarskommandoen (FKO) er Danmarks militærs overordnede kommandomyndighed. Forsvarskommandoen består af Forsvarschefen, som er underlagt Forsvarsministeren og har kommandoen over de underordnede kommandomyndigheder, samt Forsvarsstaben, som bistår ham heri. I Danmarks centraladministration er Forsvarskommandoen at sammenligne med en styrelse.
Forsvarskommandoen blev etableret med forsvarsloven af 1969, idet det bestemtes, at Forsvarsstaben, Hærkommandoen, Søværnskommandoen og Flyverkommandoen skulle sammenlægges. Som domicil valgtes Flyverkommandoens placering i Henriksholm ved Vedbæk – det var da en generel politik at flytte offentlige myndigheder bort fra det centrale København. Oprettelsen af Forsvarskommandoen afløste Forsvarsstaben, som indtil 1950 havde til huse på Kastellet inde i selve København. 24. juli 2006 flyttede Forsvarskommandoen ind i Søarsenalkomplekset på Holmen i København, det hidtidige hjemsted for Søværnets Materielkommando.
Opbygning
Forsvarskommandoen bestod først og fremmest af forsvarschefen og Forsvarsstaben. Chefen for Forsvarsstaben var desuden forsvarschefens stedfortræder. Derudover fandtes der seks andre stabe, et ledelsessekretariat og et kommunikationssekretariat. Samlet var der ved nedlæggelsen cirka 250 ansatte, deraf 1/3 civilt ansatte.
Organisation
Forsvarskommandoen består af to stabe og fem underlagte kommandoer.[2]
Forsvarskommandoen | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forsvarsstaben (FST) | Udviklings- og planlægningsstaben | Hærkommandoen | Søværnskommandoen (SVK) | Flyverkommandoen (FLK) | Arktisk kommando (AKO) | Specialoperationskommandoen (SOKOM) |
Flytning 2006
Efter flytningen fra Henriksholm ved Vedbæk, flyttede Forsvarskommandoen til Holmen.
Omorganiseringer
I 2013 foreslog regeringen at Forsvarskommandoen nedlægges og kommer under Forsvarsministeriet.
10. april 2014 indgik partierne bag forsvarsforliget en aftale om at nedlægge Forsvarskommandoen og samle de tre værns operative kommandoer i Karup [3]. En stor del af Forsvarskommandoens opgaver, personel og dets mærke overgik til Værnsfælles Forsvarskommando. Pr. 1. januar 2019 overgik Værnsfælles Forsvarskommando igen til at hedde Forsvarskommandoen.[4]
Referencer
- ^ "Forsvaret.dk/FKO". Arkiveret fra originalen 16. december 2010. Hentet 8. april 2011.
- ^ "Organisation of Danish Defence Command" (PDF). Forsvaret.dk. Forsvaret. Arkiveret (PDF) fra originalen 13. februar 2019. Hentet 13. februar 2019.
- ^ Regeringen nedlægger Forsvarskommandoen Arkiveret 14. april 2014 hos Wayback Machine dr.dk 10. april 2014
- ^ "dsm-soldat.dk: Forsvaret 2019". Arkiveret fra originalen 1. februar 2019. Hentet 13. februar 2019.
Eksterne henvisninger
- Søren Nørby: Det danske forsvar. Aschehoug 2006.
- Forsvarskommandoens hjemmeside Arkiveret 19. februar 2006 hos Wayback Machine
- Ved forenede kræfter, Forsvarskommandoen, 2000, ISBN 87-988033-0-1, Wikidata Q99481369