Eisspeedway

Forsvarets Efterretningstjeneste

Forsvarets Efterretningstjeneste
Aktiv1. oktober 1967 (57 år)
Land Danmark
 Færøerne
 Grønland
TypeEfterretningstjeneste
MyndighedsniveauNiveau I
Overordnet myndighedForsvarsministeriet
StørrelseCa. 1.000 ansatte
Del afForsvaret
HovedkvarterKastellet 30, Kastellet, 2100 København
Kaldenavn(e)FE
Hjemmesidewww.fe-ddis.dk
Ledere
Chef FESvend Larsen
Forsvarets Efterretningstjeneste benævnes ofte (fejlagtigt) FET. For andre betydninger, se FET

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE, tidligere Generalstabens Efterretningssektion) er den ene af Danmarks to efterretningstjenester; den anden er Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Opgaver

FE har tre primære opgaver, nemlig at fungere som udenrigsefterretningstjeneste, som militær efterretnings- og sikkerhedstjeneste,[1] samt som national it-sikkerhedsmyndighed.[2] Som udenrigsefterretningstjeneste skal FE indhente, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet, som har eller potentielt kan have betydning for Danmark og danske interesser.[3]

Det er i efterretningsarbejdet, at FE kan bruge sine særlige muligheder for at indhente oplysninger i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, blandt andet ved hjælp af forskellige åbne eller lukkede kilder såsom eksempelvis HUMINT, SIGINT eller OSINT.[4]

FE's efterretningsmæssige aktiviteter er som altovervejende hovedregel ikke rettet mod danskere eller personer der opholder sig i Danmark. FE kan behandle data om danskere, hvis det sker med vedkommendes samtykke eller vurderes at være nødvendigt for eller at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. FE kan behandle oplysninger om danske statsborgere eller personer der opholder sig i Danmark efter forudgående retskendelse, navnlig i terrorsager. [5]

I 2012 blev Center for Cybersikkerhed (CFCS) oprettet som en del af FE. CFCS skal bidrage til at beskytte Danmark mod internettrusler. Herunder skal centeret opdage, varsle om og imødegå en eventuel cyberkrig og it-angreb mod danske interesser. CFCS varetager opgaven som national it-sikkerhedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og telemyndighed.[2]

I 2017 havde FE et hemmeligt budget på 871,4 mio. kroner.[6]

Historie

Frem til 2. verdenskrig havde det danske forsvar to separate efterretningsorganer, Generalstabens og Marinestabens Efterretningssektioner, som blev sammenlagt i 1950 som Forsvarsstabens Efterretningssektion (FST-E). De to sektioners samarbejde blev efter fredens udbrud i 1945 meget tæt. I 1948 oprettedes Søværnets Radiotjeneste (SRT) i Charlottenlund, underlagt Marineministeriet. Søværnets Radiotjeneste blev i 1951 fælles for alle tre værn og skiftede navn til Forsvarets Centralradio (FCR). I 1957 blev tjenesten overflyttet til Amager, hvor tjenesten er til stede den dag i dag.

I 1967 blev Forsvarsstabens Efterretningssektion udskilt som en myndighed i Forsvaret og blev direkte underlagt Forsvarsministeriet på lige fod med Forsvaret og ændrede navn til Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarets Centralradio blev i 1971 overført til FE og blev omdøbt til Centralradioen, som fortsatte frem til 1983, hvor Centralradioen blev omdøbt til Teknisk sektor. Efter afslutningen på den kolde krig blev tjenestens ligesom resten af Forsvaret effektiviseret og gearet til et mere globalt fokus, der hurtigt kunne fokusere på kriser eller konflikter overalt i verden. Angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 betød dog, at tjenesten fik tilført flere midler med henblik på en fokuseret indsats mod terrorisme.

Lokaliteter

FE er i dag placeret på en række kendte lokaliteter i Danmark:

Kontrol

Tre forskellige organer fører kontrol med FE på forskellige grundlag.[11] Det første er Tilsynet med Efterretningstjenesterne (forkortet TET, afløste Wamberg-udvalget i 2014), som kontrollerer, hvorvidt FE overholder lovgivningen i forbindelse med behandlingen af data vedrørende danske statsborgere.[12] Folketingets kontroludvalg med 5 medlemmer fra Folketingets største partier sikrer en parlamentarisk kontrol og indsigt i tjenesten.[13][14] Rigsrevisionen fører som det tredje organ tilsyn med, at FE's økonomiske bevillinger bliver benyttet hensigtsmæssigt.[15]

Chefrække

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

FE-sagen

Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggjorde den 21. august 2020, de uklassificerede resultater af tilsynets særlige undersøgelse af materiale indleveret af én eller flere whistleblowere. Tilsynet vurderer her bl.a. "At FE af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020 – i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med chefen for FE – har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger." "At der ved centrale dele af FE's indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere." "At det indleverede materiale indikerer, at FE's ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område." "At det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere."[18]

Forudgående havde den daværende forsvarsminister fået Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis fulde uafhængighed er lovfastsat, indkaldt til møde om tilsynets særlige undersøgelse.[19] En udvalgsbesvarelse den 14. september 2020 oplyste om i alt fem hjemsendelser af nuværende og tidligere medarbejdere i FE.[20] I henhold til Lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste[21] og et ikke offentligt tilgængeligt kommissorium, nedsatte justitsministeren den 21. december 2020, Undersøgelseskommissionen til undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste.[22][23][24] Den 13. december 2021 offentliggjordes en sammenfatning af kommissionens undersøgelse omhandlende visse af punkterne i tilsynets vurdering. I sammenfatningen vurderer kommissionen bl.a., "at der ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven." og at der "ikke er grund til at rejse kritik – hverken i forhold til tjenesten eller til de førnævnte fem personer."[25]

Den 9. december 2021 fremkom PET med nyhedsmeddelelser, med indhold omhandlende anholdelser af nuværende og tidligere medarbejdere i PET og FE.[26][27] I perioden efter nyhedsmeddelelsernes fremkomst modtog chefredaktører og udgivere, ved møder med PET og FE, beskrivelser af mulige retslige konsekvenser af at videregive fortrolige oplysninger.[28] Senere modtog en række journalister opkald fra politiet, om at lade sig afhøre.[29]

Den 14. januar 2022 oplyste folketingsmedlem og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen om at have fået en sigtelse mod sig.[30] Den 12. maj 2022 oplyste Justitsministeriet om en indstilling fra Rigsadvokaten, om en tiltalerejsning mod Claus Hjort Frederiksen efter straffelovens paragraf 109, som lyder: "Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år."[31]

I en række interviews og debatter forud for indstillingen om tiltalerejsning bekræftede tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA, havde fået mulighed for at skaffe sig adgang til danske kommunikationskabler som beskrevet i Snowden-dokumenterne[32][33][34] samt at Tilsynet med Efterretningstjenesterne, havde kunnet dokumentere tilfælde af uberettiget videregivelse af oplysninger om danske statsborgere.[35][36][37]

Samsam-sagen

FE er sammen med PET blevet anklaget for at svigte en person (Ahmed Samsam), som mener at han har arbejdet som agent for FE og PET.[38]

Litteratur

Referencer

  1. ^ "fe-ddis.dk: Militær sikkerhed". Arkiveret fra originalen 19. september 2020. Hentet 9. februar 2018.
  2. ^ a b "fe-ddis.dk: Cybersikkerhed". Arkiveret fra originalen 11. august 2020. Hentet 9. februar 2018.
  3. ^ "fe-ddis.dk: Opgaver". Arkiveret fra originalen 24. september 2020. Hentet 14. februar 2018.
  4. ^ "fe-ddis.dk: Efterretningstjensten". Arkiveret fra originalen 19. september 2020. Hentet 14. februar 2018.
  5. ^ "retsinformation.dk: Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)". Arkiveret fra originalen 15. februar 2018. Hentet 14. februar 2018.
  6. ^ "fe-ddis.dk: Økonomi". Arkiveret fra originalen 11. august 2020. Hentet 9. februar 2018.
  7. ^ fe.ddis.dk: Kastellet i Internet Archiv
  8. ^ fe.ddis.dk: Om os i Internet Archive
  9. ^ fe.ddis.dk: Sandagergård i Internet Archive
  10. ^ fe-ddis.dk: Indhentningsstation i Jylland i Internet Archive
  11. ^ "fe-ddis.dk: Kontrol". Arkiveret fra originalen 22. september 2020. Hentet 9. februar 2018.
  12. ^ "tet.dk: Tilsynets opgaver". Arkiveret fra originalen 27. april 2018. Hentet 14. februar 2018.
  13. ^ "retsinformation.dk: Bekendtgørelse af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester". Arkiveret fra originalen 30. august 2018. Hentet 14. februar 2018.
  14. ^ "ft.dk: Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. Hentet 14. februar 2018.
  15. ^ "rigsrevisionen.dk: Regnskabsaflæggelse og revision vedrørende efterretningstjenesterne". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2020. Hentet 14. februar 2018.
  16. ^ "Chefen for FE". Forsvarets Efterretningstjeneste. Arkiveret fra originalen 2. juli 2017. Hentet 2018-09-15.
  17. ^ Svend Larsen
  18. ^ "Pressemeddelelse - Tilsynet med Efterretningstjenesterne afslutter særlig undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på baggrund af materiale indleveret af én eller flere whistleblowere" (PDF). Tilsynet med Efterretningstjenesterne. 21. august 2020.
  19. ^ Niels Fastrup, Lisbeth Quass og Louise Dalsgaard (21. jan. 2022). "Claus Hjort ville beskytte spionsamarbejde: Forsøgte at bremse kulegravning af Forsvarets Efterretningstjeneste". DR.
  20. ^ "Besvarelse af FOU spørgsmål 130 vedr FE sagen" (PDF). Forsvarsministeriet. 14. september 2020.
  21. ^ "Lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste". Folketinget. 10. december 2020.
  22. ^ "Justitsministeren nedsætter Undersøgelseskommissionen om FE". Justitsministeriet. 21. december 2020.
  23. ^ "No Action Letter received by Danske Bank A/S from the U.S. Department of the Treasury's Office of Foreign Assets Control related to the Estonia case". Danske Bank. 19. december 2020.
  24. ^ Frances Coppola (28. februar 2018). "Why The U.S. Treasury Killed A Latvian Bank". Forbes.
  25. ^ "Sammenfatning af FE-kommissionens konklusioner" (PDF). FE-kommissionen.
  26. ^ "Fire personer anholdt for lækager fra efterretningstjenesterne". Politiets Efterretningstjeneste. 9. jan. 2021. Arkiveret fra originalen 9. jan. 2021.
  27. ^ Louise Dalsgaard, Frederik Hagemann-Nielsen, Trine Maria Ilsøe og Caroline Clante (10. jan. 2022). "Dommer ophæver navneforbud: FE-chef gennem seks år er fængslet i sag om læk". DR.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  28. ^ Kerstin Bruun-Hansen (14. december 2021). "Danske Medier om spionchefers opkald til mediehuse: Trusler hører ikke hjemme i et demokrati". Journalisten.
  29. ^ Anna Sol Jørgensen (4. jan. 2022). ""Bekymrende": Journalister på stribe indkaldt til afhøring i sag om PET og FE". Journalisten.
  30. ^ Ritzau (14. jan. 2022). "Claus Hjort sigtet for røbe eller videregive statshemmeligheder". Berlingske.
  31. ^ "Rigsadvokaten indstiller tiltalerejsning i sagen mod Claus Hjort Frederiksen". Justitsministeriet. 12. maj 2022.
  32. ^ Olivia Høj og Theodora Zander Renard (18. maj 2022). "Overblik: Igen og igen har Claus Hjort nævnt hemmeligt spionsamarbejde". DR.
  33. ^ Sebastian Gjerding, Henrik Moltke, Anton Geist og Laura Poitras (19. juni 2014). "Snowden-dokumenter afslører dansk partnerskab med NSA". Information.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  34. ^ Hubert Seipel (26. jan. 2014). "Snowden Interview: Transcript". Norddeutscher Rundfunk. s. 3. Arkiveret fra originalen 28. jan. 2014.
  35. ^ Katrine Falk Lønstrup og Laura Bejder Jensen (16. maj 2022). ""Så må jeg jo risikere fængselsstraf": Det har Claus Hjort sagt offentligt om spionsamarbejde". Altinget.dk.
  36. ^ Niels Fastrup, Lisbeth Quass, Henrik Moltke og Lasse Lindegaard (15. november 2020). "Hemmelige rapporter: USA spionerede mod danske ministerier og forsvarsindustri". DR.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  37. ^ Niels Fastrup, Lisbeth Quass, Henrik Moltke, Mads Korsager Nielsen og Lasse Lindegaard (24. september 2020). "Ny afsløring: FE masseindsamler oplysninger om danskere gennem avanceret spionsystem". DR.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  38. ^ www.dr.dk Om Samsam-sagen. Hentet 2023-03-10

Eksterne henvisninger

55°41′28″N 12°35′38″Ø / 55.69111°N 12.59389°Ø / 55.69111; 12.59389

Quelle: https://da.wikipedia.org/wiki/Forsvarets_Efterretningstjeneste