Folkeafstemningen om salg af Dansk Vestindien var den første ikke-bindende folkeafstemning i Danmark. Den drejede sig om, hvorvidt De dansk-vestindiske øer skulle sælges til USA for 25 millioner dollar i guld. I 2014 svarer det ca. til en købekraft på 463 mio. $ eller omkring 2,5 mia. kr.^[1][2] Afstemningen blev afholdt 14. december 1916 og var det første valg hvor kvinder kunne stemme efter ændringen i Danmarks Riges Grundlov året før, der dog endnu ikke var trådt i kraft. 283.000 stemte for et salg og 158.000 stemte imod.

Valgdeltagelsen var kun på 37.4%. 64.2% stemte for 35.8% imod. Nejsiden havde flertal i Gentofte Kommune og Hjørring Amt.

Indbyggerne i Dansk Vestindien havde ikke stemmeret, men ved to uofficielle afstemninger på Sankt Croix, arrangeret af David Hamilton Jackson, stemte i alt 4.027 for et salg og syv imod.

Øerne blev formelt overleveret til USA den 31. marts 1917 og omdøbt til U.S. Virgin Islands.

• Lov om Nedsættelse af en Rigsdagskommission og Afholdelse af en Folkeafstemning angaaende Konventionen mellem Danmark og de amerikanske Forenede Stater om Overdragelse til de nævnte Stater af Øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix i Vestindien.

Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .