Espoo

Espoo
Espoo, Esbo
Espoo; Espoo, Esbo
	Espoos byvåben
Overblik
Land	Finland
Borgmester	Jukka Mäkelä
Landskab	Nyland
Økonomisk region	Hovedstadsregionen
Grundlagt	1458
Postnr.	02100–02980
UN/LOCODE	FIES2
Demografi
Indbyggere	314.821 (2024)
- Areal	312 km²
- Befolkningstæthed	1.008 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC+2 (normaltid); UTC+3 (sommertid)
Højde m.o.h.	27 m
Hjemmeside	www.espoo.fi
Oversigtskort
	Espoo Espoos beliggenhed i Finland 60°12′20″N 24°39′20″Ø / 60.2056°N 24.6556°Ø

Espoo (IPA: /ˈespoː/; på svensk Esbo) er en by på Finlands sydkyst. Den er en del af Helsinki med forstæder sammen med Helsinki, Vantaa og Kauniainen. Esbo Kommune grænser mod øst op til Helsinki og Vantaa, mens Kauniainen er en enklave i Espoo. Andre nabokommuner er Nurmijärvi og Vichtis mod nord og Kirkkonummi mod vest. Nationalparken Nuuksio ligger i det nordvestlige Esbo.

Esbo Kommunes areal er 528 km², heraf 312 km² land. Indbyggertallet er 229.443 (31. juli 2005), hvilket gør byen til Finlands næststørste, kun overgået af Helsinki.

Samtidig med at byen udvikles, har det altid været et mål at bevare naturen. Dette har ført til dannelsen af adskillige lokale områdecentre. Esbo Kommune er derfor inddelt i følgende hovedområder (administrative centre): Esbo centrum, Esboviken, Kalajärvi, Köklax, Alberga, Mattby-Olars og Hagalund.

Denne decentraliserede struktur har medført, at Espoo spøgefuldt bliver kaldt "Finlands eneste motorvej med byprivilegier". Et andet øgenavn er "Finlands Los Angeles", hvilket henviser til at byen ikke har noget decideret centrum men mange små områdecentre, ligesom Los Angeles.

Helsingfors Tekniske Universitet ligger i Otnäs i Esbo sammen med et fremadstormende forskningserhverv, der inkluderer små opstartsvirksomheder og organisationer som f.eks. VTT – Finlands Tekniske Forskningscenter. Telekommunikationsfirmaet Nokia opererer fra Keilaranta (og fra Karamalmi) i Esbo, ligesom andre high tech-firmaer som Kone, Fortum og mobiltelefondelen af Elisa Oyj.

Historie

Navnet Esbo kommer sandsynligvis af den gamle navne for floden Esbo, Espå (eller Espåå), som igen kommer af det svenske ord äspe, eller asp. Navnet kendes første gang fra 1431.

De første indbyggere i området ankom for ca. 9.000 år siden, men en permanent boplads blev først grundlagt i det 12. og 13. århundrede. "Kongevejen", der passer gennem Esbo på vej fra Åbo til Viborg, er fra det 13. århundrede. Den ældste bevarede bygning i Esbo, Esbo Kirke, er fra 1490'erne. Det administrative center Esbo centrum er vokset op omkring kirken og jernbanestationen.

I 1920 var Esbo en landkommune med omkring 9.000 indbyggere, og 70 % af befolkningen var svensktalende. Landbrug var hovederhvervet og beskæftigede 75 % af indbyggerne. Kauniainen (Grankulla) blev adskilt fra Esbo i 1920.

Espoo Befolkning Taskutilasto - Espoon kaupunki Arkiveret 12. februar 2012 hos Wayback Machine
1950	22.878
1960	53.042
1970	92.655
1975	120.632
1980	137.409
1985	156.778
1990	172.629
1995	193.754
2000	213.271
2005	229.443

Espoo begyndte at vokse kraftigt i 1940'erne og 50'erne, og kommunen udviklede sig hurtigt til en fuldt udviklet industriby, og fik byrettigheder i 1972. På grund af den korte vej til Helsinki blev Espoo hurtigt populær blandt folk, der arbejdede i hovedstaden. På 50 år, fra 1950 til 2000, voksede befolkningstallet fra 22.000 til 210.000. Og befolkningsvæksten fortsætter, dog i noget lavere tempo. I dag er hovedparten af indbyggerne finsktalende.

Demografi

Fordelingen af nationaliteter i befolkningen pr. 1. januar 2005 var: Finner (95,7 %), andre (4,3 %). Religionsfordelingen var: Lutheranere (78,1 %), græsk-ortodokse (1,2 %), andre religioner (1,4 %), ingen religion (19,2 %).

Fordelingen af indbyggere i Espoos syv områder i 2005: