Dubnium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Db
Atomnummer	105
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 32, 11, 2
Gruppe	5 (Overgangsmetal)
Periode	7
Blok	d
CAS-nummer	53850-35-4
Atomare egenskaber
Atommasse	[268]
Elektronkonfiguration	Formodentlig [Rn] 5f14 6d3 7s² (gæt baseret på tantal)
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 32, 11, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	5
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Formodentlig fast

Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Db: Dette radioaktive overgangsmetal findes ikke i naturen, men kan kun fremstilles i uhyre små mængder i laboratorier.

Dubniums kemiske egenskaber er blevet studeret ved hjælp af termogaskromatografi gennem en årrække, og har fundet at dubnium danner de halider og oxyhalider der er typiske for et gruppe 5-grundstof; DbCl₅, DbBr₅, DbOCl₃ og DbOBr₃. Litteratur om de tidligste af disse eksperimenter omtaler oftest dubnium som hahnium.

Som en række andre meget tunge isotoper har man indtil nu kun kunne fremstille uhyre små mængder af dubnium "ad gangen"; enten ved at lade kerner af en (som regel relativt let) isotop ramme en noget tungere kerne ved høj fart, eller ved radioaktivt henfald af andre meget tunge kerner.

Forskere ved det Forenede institut for kerneforskning i Dubnia i det daværende Sovjetunionen var de første der meddelte at have fremstillet grundstoffet med atomnummer 105 omkring 1968-1970: De havde sporet stoffet ved hjælp af termogaskromatografi, efter at have "bombarderet" isotopen ²⁴³Am med ioner af ²²Ne, og derved skabt isotoperne med henholdsvis 260 og 261 nukleoner. Sidst i april 1970 kunne et forskerhold ved University of California, Berkeley også skabe den ene af disse isotoper, dog brugte de ²⁴⁹Cf, som blev truffet af ¹⁵N. De mente desuden at kunne konstatere at den dannede ²⁶⁰Db henfaldt ved alfastråling med en halveringstid på 1,6 sekunder – dette kunne dog ikke underbygges af det sovjetiske forskerholds data.

Dmitrij Mendelejev gav det på hans tid uopdagede grundstof på plads nr. 105 i sit periodiske system navnet eka-tantal, men de to konkurrerende forskerhold havde hver sit forslag: Amerikanerne ville kalde det nye grundstof Hahnium, med Ha som det kemiske symbol, efter den tyske videnskabsmand Otto Hahn – og for en tid vandt dette navn en vis udbredelse i amerikansk og vestlig litteratur. Russerne foreslog Nielsbohrium, med symbolet Ns, efter den danske atomfysiker Niels Bohr.

I mange år løste IUPAC denne navnestrid med det midlertidige navn unnilpentium og symbolet Unp. I 1994 bragte IUPAC så et andet, "neutralt" navn og symbol på banen; Joliotium, Jl. Dette løste dog ikke problemet, og først i 1997 blev man enige om en løsning med navne for grundstofferne fra nummer 104 (rutherfordium) til 107 (bohrium).

Man kender 16 isotoper af dubnium, som alle er radioaktive: Blandt dem skiller ²⁶⁸Db sig ud med en halveringstid på mellem 25 og 43 timer – de fleste andre henfalder på ganske få sekunder, evt. millisekunder.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Dubnium