Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En bydel er en del af en by. Begrebet har ingen entydig fastlæggelse. Bydeles størrelse, afgrænsning, form og fremtræden beror på de stedlige forhold. Bydele er som hovedregel større end områder, der betegnes ved andre benævnelser så som kvarter, rode eller karré.

I ældre litteratur støder man ofte på udtrykket "dele af by" i stedet for "bydele"^[1]. Udtrykket har ikke sjældent været brugt om nye større bebyggelsesområder: "en ny bydel".

Der kan skelnes mellem administrative bydele og funktionelle bydele. De fleste større byer har flere funktionelle bydele og en grad af lokal administration for nogle af bydelene. Bydele kan have officiel status og en lokal forvaltning, måske endda en valgt forsamling – et byråd eller bydelsråd. Enkelte bydele (hvor Vanløse nok er mest kendt) har desuden bydelsvåben.

I Danmark er København fx administrativt delt mellem 18 kommuner, og Københavns Kommune, som befolkningsmæssigt er den største af disse. Københavns Kommune er desuden inddelt i 10 administrative bydele, som har lokaludvalg. De administrative bydele i Københavns Kommune er de eneste i Danmark, der har lokaludvalg. Ligeledes har inddeling i bydele været anvendt i Københavns Kommunes kommuneplanlægning, hvor der fx i kommuneplanen fra 1985 blev skelnet mellem:

1. Indre By
2. Christianshavn
3. Indre Østerbro
4. Ydre Østerbro
5. Indre Nørrebro
6. Ydre Nørrebro
7. Vesterbro
8. Kongens Enghave
9. Valby
10. Vanløse
11. Brønshøj-Husum
12. Bispebjerg
13. Sundby Nord
14. Sundby Syd

Foruden udtrykket bydel anvendes andre begreber: kvarter, distrikt og rode som regel for at angive administrative eller funktionelle undderinddelinger.

Den hyppigst anvendte betegnelse er "kvarter". Ordet betød oprindeligt "fjerdedel" af byen, men gik senere over til at betegne en større eller mindre bydel med ensartet præg, således "havnekvarter", "industrikvarter" eller "villakvarter".

Det fleste byer – store og små – er inddelt i områder, der alene eller altovervejende tjener et bestemt funktionelt formål. Dette afspejles blandt andet i byplanlægningen, der som et af sine formål har at styre denne opdeling og indbyrdes tilpasse de ulige bydele med deres ulige formål. I funktionel henseende kan skelnes mellem:

• boligområder
• industriområder
• parker, fritidsområder (legepladser og lignende)
• områder til offentlige tjenester (rådhus, skole, plejehjem med videre)
• områder til forretningsliv (butikscenter)
• områder til transportformål (gader, havneområder)
• ofte udskilles bymidten (city) som et specielt område
• tidligere selvstændige byer med egen bymidte, som er vokset sammen med en større by, kan betegnes som en bydel i form af en forstad til den større by.

Distriktsinddelinger er ad hoc anvendt af Stadsingeniørens Direktorat, Byplanafdelingen i Københavns Kommune fx i forbindelse med arealundersøgelser.

Rode er en særskilt københavnsk statistisk-administrativ inddelingsenhed, der betegner et område omfattende som regel flere karréer, og som er mindre end et kvarter. Ved århundredeskiftet (1900) var København således inddelt i følgende kvarterer og roder:

1. Øster Kvarter

Nicolai Rode

Gammelholm Rode

2. Vester Kvarter

Rådhusets Rode

Kalvebodernes Rode

3. Nørre Kvarte

Skt. Peders Rode

Bispegårdens Rode

4. Strand Kvarter

ikke underinddelt

5. Snarens Kvarter

ikke underinddelt

6. Klædebo Kvarter

Universitetets Rode

Synagogens Rode

7. Frimands Kvarter

ikke underinddelt

8. Kjøbmager Kvarter

Pilestrædes Rode

Hovedvagtens Rode

9. Rosenborg Kvarter

Trinitatis Kirkes Rode

Reformert Kirkes Rode

10. Sankt Annæ Øster Kvarter

Nyhavns Rode

Marmorkirkens Rode

Amalienborgs Rode

Frederiks Hospitals Rode

11. Skt. Annæ Vester Kvarter

Gotersgades Rode

Frimurerlogens Rode

Kongens Haves Rode

Garnisons Hospitals Rode

Nyboders Rode

12. Christianshavns Kvarter

Frederiks Kirkes Rode

Frelsers Kirkes Rode

Amagerbros Rode

Nyholms Rode

13. Vestervold Kvarter

Vandværkets Rode

Tivolis Rode

Reventlowsgades Rode

14. Nørrevold Kvarter

Peblingesøens Rode

Ørstedsparkens Rode

Frederiksborggades Rode

Kommunehospitalets Rode

15. Østervold Kvarter

Sølvgades Rode

Børnehospitalets Rode

Classens Rode

Citadellets Rode

16. Udenbys Vester Kvarter

Gl. Kongevejs Rode

Sorte Hests Rode

Gasværkets Rode

Skydebanens Rode

Istedgades Rode

Kaalundsgades Rode

Skt. Matthæus Kirkes Rode

Enghavevejs Rode

Kvægtorvets Rode

Vester Fælled Rode

17. Udenbys Klædebo Kvarter

Blaagaards Rode

Kirkegaards Rode

Havremarkens Rode

Ravnsborg Rode

Blegdams Rode

Skt. Hans Rode

Fælled Rode

Østerbros Rode

Kalkbrænderiets Rode

Øresunds Rode

Skt. Jacobs Kirkes Rode

Strandvejens Rode

Lersøens Rode

18. Frihavnskvarteret

ikke underinddelt

Se Wiktionarys definition på ordet: bydel

• Nabolag, byplanlægning

• Kort over københavns bydele på kommunens hjemmeside Arkiveret 10. maj 2009 hos Wayback Machine