Brandmajor
Sammenskrivningsforslag |
Brandmajor kaldtes efter forordninger af 14. oktober 1746[1] og 1. november 1805 den første direktør over brandvæsenet i København, mens den anden direktør benævnedes vice-brandmajor.[2] Foruden København er stillingsbetegnelsen også anvendt andre steder, således i Dansk Vestindien.
Under brandmajorens ansvarsområde hørte blandt andet personalesager, således brandvæsenets mandskab, her under af- og tilgang, samt de ansattes anciennitetsforhold, desuden brandvæsenets materiel og inventar.[3]
I 1868 blev Københavns Brandvæsen oprettet som kommunal institution under Magistratens 4. afdeling med vedtagelsen af en ny brandlov for København, der trådte i kraft den 1. august 1870. Både stillingen som brandmajor og den daværende brandkommission bortfaldt ved oprettelsen af det kommunale brandvæsen.[3]
Noter
- ^ ODS
- ^ Salmonsen, s. 842
- ^ a b ""Københavns Brandvæsen (Københavns Rådstue-Arkiv)". Arkiveret fra originalen 18. april 2016. Hentet 17. april 2016.
Eksterne henvisninger
- Ordbog over Det danske Sprog; opslag: Brandmajor
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind III (1915), s. 842
Spire |