Baptistkirken
Baptistkirken er et kristent trosamfund inden for den protestantiske tradition. Baptistkirken blev stiftet i 1609 af de engelske prædikanter John Smyth (ca. 1570 – ca. 28. august 1612) og Thomas Helwys (ca. 1575 – ca. 1616).
Baptist stammer fra et græsk ord: βαπτίζω, der udtales bap-ti-so og betyder døber.
Med over 100 millioner medlemmer heraf 739,678 i Europa er baptisterne de talrigeste inden for den protestantiske tradition i verden, og har flere tilhængere end de lutherske kirker. Der findes baptistkirker i næsten alle verdens lande, og der er specielt mange i USA, særligt i sydstaterne og blandt den mørke befolkning, hvoraf cirka tre fjerdedele er baptister.[1]
De første danske baptister stiftede den første frikirke i Danmark [2] i 1839. De var med i kampen om religionsfrihed, som blev vedtaget i grundloven af 1848. I dag tæller Baptistkirken i Danmark ca. 5300 medlemmer fordelt på 55 lokale menigheder.[3]
Kirken bruger lige som Pinsekirken og Missionsforbundet voksendåb (i kirkens sprogbrug bekendelsesdåb eller troendes dåb). Til Baptistkirken i Danmark er også knyttet Danske Baptisters Spejderkorps forkortet DBS og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund forkortet BBU.
Medlemmer i lande
Lande | Antal medlemmer |
---|---|
USA | 47.000.000 |
Indien | 2.400.000 |
Nigeria | 2.300.000 |
Congo | 1.900.000 |
Brazilien | 1.200.000 |
Sydkorea | 774.259 |
Canada | 729.470 |
Sverige | 17.489 |
Norge | 5.619 |
Danmark | 5.800 |
Noter
- ^ Bill J. Leonard (2007). Baptists in America. Columbia University Press. pp. 34. ISBN 0-231-12703-0.
- ^ bortset fra mennonitterne i Fredericia og Frederiksstad fra 1700-tallet
- ^ bwa.org Arkiveret 25. juli 2011 hos Wayback Machine statistikker per land
Eksterne henvisninger
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
- BaptistKirken i Danmark
- Baptistkirke i Flensborg Arkiveret 11. september 2007 hos Wayback Machine
- Baptisternes Verdensalliance
- Baptisternes medlemsrapport 2010 Arkiveret 25. juli 2011 hos Wayback Machine
Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at . |