Balka
Balka | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Hovedstaden | ||||
Kommune | Bornholms Regionskommune | ||||
Sogn | Bodilsker Sogn | ||||
Postnr. | 3730 Nexø | ||||
Demografi | |||||
Balka by | 200[1] (2022) | ||||
Kommunen | 39.332[1] (2024) | ||||
- Areal | 588,534 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.brk.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Balka (tidligere Balke) er en kyst- og sommerhusby på Bornholm med 200 indbyggere i byområdet (2022)[1], beliggende ved Østersøen 2 km nord for Snogebæk og 3 km sydvest for Nexø. Byen ligger i Bornholms Regionskommune, der hører til Region Hovedstaden.
Balka hører til Bodilsker Sogn. Sankt Bodil Kirke ligger i landsognet Bodilsker 4 km mod nordvest. Omkring Balka ligger sommerhusområdet Balka Strand.
Faciliteter
Balka Strand har hotel, campingplads og café.
Historie
Jernbanen
Balke trinbræt blev oprettet på Rønne-Nexø jernbanen (1900-68) 300 m sydvest for Balke Mølle, der var opført i 1864 og blev revet ned under 2. verdenskrig.[2]
Trinbrættet havde et læskur, tegnet af Mathias Bidstrup. I 1919 blev der opført et "formandshus", tegnet af banens driftsbestyrer Joachim Fagerlund, og navnet blev ændret til Balke Station, fra 1935 Balka Station. Den havde læssespor med sporskifte i begge ender og kreaturfold med siderampe.
Men banen havde også Hundsemyre trinbræt nærmere ved stranden, og det blev i 1935 omdøbt til Balka Strand trinbræt. Nu var det let at forveksle de to standsningssteder, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station efter Kannikegård ½ km nord for stationen.[3]
Stationsbygningen er bevaret som bolig på Birkevej 2. Fra Boulevarden, hvor Balka Strand trinbræt lå, går en 2½ km lang asfalteret sti, der følger banens tracé ind til Søbækken i Nexø.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Bornholmernes historie: Balke Mølle
- ^ Ann Vibeke Knudsen: DBJ – Historien om Jernbanerne på Bornholm, Bornholms Museum 2007, s. 179
Eksterne kilder/henvisninger
- EVP (Erik V. Pedersen): Rønne-Neksø Jernbane - RNJ – med billeder fra 1968 af Kannikegård Station og Balka Strand trinbræt, der havde en åben korsformet læskærm.
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.