Balfour-deklarationen
| Balfour-deklarationen | |
|---|---|
 Det originale brev fra Balfour til Rothschild. | |
| Dato | Den 2. november 1917 |
| Sted | British Library |
| Forfatter(e) | Arthur Balfour |
| Underskriver(e) | Walter Rothschild, Arthur Balfour, Leo Amery & Lord Milner |
| Formål | Bekræfter støtte fra den britiske regering til etableringen af et "nationalt hjem" for det jødiske folk i Palæstina. |
Balfour-deklarationen var en offentlig erklæring udstedt i 1917 (dateret til d. 2. november 1917) under 1. Verdenskrig af den britiske regering. I erklæringen tilkendegiver den britiske regering, at den med "velvilje ser"[a] på etableringen af "et nationalt hjem for det jødiske folk"[b] i Palæstina, dog under forudsætning af, at det eksisterende ikke-jødiske samfunds civile og religiøse rettigheder ikke forringes i Palæstina[c].
Deklarationen er fremsat i et brev fra den britiske udenrigsminister Arthur Balfour til Lord Rothschild (Walter Rothschild, 2. Baron Rothschild), lederen af Storbritanniens jødiske samfund, for videregivelse til Zionistføderationen, en privat zionistorganisation. Tilkendegivelsen blev udstedt som resultat af zionistlederne Chaim Weizmann og Nahum Sokolows bestræbelser, men da de havde anmodet om en rekonstruering af Palæstina til at være "the" Jewish national home, levede deklarationen ikke op til deres forventninger.[1]
Deklarationen er en lang sætning, som i alt består af 67 ord. Dokumenter tilkendegiver ikke konkret, hvilket territorier det omtaler som "Palæstina". Endvidere er deklarationen udstedt inden Storbritannien erobrede området under 1. Verdenskrig fra Det Osmaniske Rige – eksempelvis indtog briterne først Jerusalem d. 11. december 1917.
Balfour-deklarationen blev refereret og inkorporeret i Sèvres-fredstraktaten med Tyrkiet.[d] Sèvres-traktat havde dog ingen indvirkning på den juridiske status af Balfour-erklæringen, ligesom den heller ikke havde nogen invirkning, da Sèvres blev afløst af Lausanne-traktaten, som ikke indeholdt nogen henvisning til Balfour-deklarationen.[3] Balfour-deklarationen blev ligeledes refereret i teksten til Palæstinamandatet,[e] som var det dokument, der grundlagde Mandatområdet i Palæstina. Palæstinamandatet gav således Storbritannien mandat – fra Folkeforbundet – til at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" i Palæstina.[4] Det originale dokument af Balfour-deklarationen findes i dag på British Library.
Balfour-deklarationen havde flere langvarige konsekvenser. Den øgede kraftigt den folkelige støtte til zionismen i jødiske samfund verden over og blev en kernekomponent i Palæstinamandatet. Det anses for at være en af hovedårsagerne til den igangværende israelsk-palæstinensiske konflikt – ofte beskrevet som verdens mest vanskelige konflikt. Der er stadig uenighed om en række områder, såsom om erklæringen var i modstrid med tidligere løfter, som briterne gav til Sharif af Mekka i McMahon-Hussein-korrespondancen.
Tekst
Foreign Office
November 2nd, 1917.
Dear Lord Rothschild,
I have much pleasure in conveying to you, on behalf of His Majesty's Government, the following declaration of sympathy with Jewish Zionist aspirations which has been submitted to, and approved by, the Cabinet
"His Majesty's government view with favour the establishment in Palestine of a national home for the Jewish people, and will use their best endeavours to facilitate the achievement of this object, it being clearly understood that nothing shall be done which may prejudice the civil and religious rights of existing non-Jewish communities in Palestine, or the rights and political status enjoyed by Jews in any other country"[5]
I should be grateful if you would bring this declaration to the knowledge of the Zionist Federation.
Yours sincerely
Arthur James Balfour
Oversat til dansk:
Udenrigsministeriet
2. november 1917.
Kære Lord Rothschild
Jeg har den store glæde på regeringens vegne at overbringe Dem følgende deklaration af sympati med jødiske zionistiske aspirationer, som er blevet overgivet til, og godkendt af, kabinettet
"Regeringen ser med velvilje på etableringen i Palæstina af et nationalt hjem for det jødiske folk og vil på bedst mulig måde medvirke til opfyldelsen af dette mål, men det indskærpes, at intet må gøres som skader Palæstinas ikke-jødiske samfunds civile og religiøse rettigheder eller de rettigheder og den politiske status, som jøder nyder godt af i andre lande"
Jeg vil være Dem taknemmelig hvis De vil bringe denne deklaration til Den Zionistiske Føderations kendskab.
Deres hengivne
Arthur James Balfour
Noter
- ^ Fra den originale tekst på engelsk: "view with favour"
- ^ Fra den originale tekst på engelsk: "a national home for the Jewish people"
- ^ Fra den originale tekst på engelsk: "which may prejudice the civil and religious rights of existing non-Jewish communities in Palestine"
- ^ Se artikel 95. Eksempelvis: "(..) the administration of Palestine, within such boundaries as may be determined by the Principal Allied Powers, to a Mandatory to be selected by the said Powers. The Mandatory will be responsible for putting into effect the declaration originally made on 2 November 1917 by the British Government (..)".[2]
- ^ Fra teksten fremgår det bl.a.: "Whereas the Principal Allied Powers have also agreed that the Mandatory should be responsible for putting into effect the declaration originally made on November 2nd, 1917, by the Government of His Britannic Majesty (..)"[4]
Referencer
- ^ Balfour Declaration. (2007). I Encyclopædia Britannica. Fremdraget 12. august 2007, fra Encyclopædia Britannica Online.
- ^ "Treaty of Sèvres/Part III – Article 95". wikisource. Hentet 01-08-2023
- ^ De Waart 1994, s. 113.
- ^ a b "Text of Mandate [for Palestine] : note / by the Secretary-General". United Nation Digital Library. Hentet 01-08-2023
- ^ Yapp, M.E. (1987-09-01). The Making of the Modern Near East 1792-1923. Harlow, England: Longman. s. 290. ISBN 978-0-582-49380-3.
Bibliografi
- De Waart, P.J.I.M (1994). Dynamics of Self-determination in Palestine: Protection of Peoples as a Human Right. BRILL. s. 271. ISBN 978-90-04-09825-1.
