Almindelig hundegræs
Hundegræs | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Underrige | Tracheobionta (Karplanter) |
Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
Orden | Poales (Græs-ordenen) |
Familie | Poaceae (Græs-familien) |
Slægt | Dactylis (Hundegræs) |
Art | D. glomerata |
Videnskabeligt artsnavn | |
Dactylis glomerata L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Hundegræs (Dactylis glomerata) er en flerårig plante i græs-familien. Den vokser i 50-100 cm høje tuer på marker og langs veje. Småaksene sidder duskformet samlet i en ensidig top. Underarten skovhundegræs findes i muldrige løvskove.
Kendetegn
Alm. hundegræs (Dactylis glomerata subsp. glomerata) kendes blandt andet på, at småaksets øvre yderavne og blomstens dækblad er stivhårede. Underarten skovhundegræs (Dactylis glomerata subsp. lobata) har glatte avner.
Hjemsted
Hundegræs er oprindeligt hjemmehørende i Europa, Nordafrika og Asien, men er nu udbredt i alle tempererede områder af Jorden. Græsset er meget almindeligt i Danmark.
Anvendelse
Hundegræs er en vigtig kulturplante, der dyrkes til høslæt og afgræsning.[1]
Kilder
- ^ M. Skytte Christiansen: Græsser i farver. Politikens Forlag. København 1977. ISBN 87-567-2827-1.
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Eksterne henvisninger
Søsterprojekter med yderligere information: |