I damesinglerækken vandt Tai Tzu-ying sin tredje All England-titel i damesingle, efter at hun tidligere havde vundet turneringen i 2017 og 2018. I finalen besejrede hun Chen Yufei fra Kina med 21-19, 21-15, og ligesom i herresinglerækken besejrede den topseedede spiller i finalen give fortabt over for den andenseedede spiller.
I modsætning til de fleste andre sportsbegivenheder i Europa på det tidspunkt, blev All England 2020 gennemført som planlagt på trods af den igangværende COVID-19-pandemi. Det afstedkom undren fra spillerne, bl.a. Hans-Kristian Vittinghus, der allerede under turneringen opfordrede BWF til at suspendere turneringen,[1] ligesom Saina Nehwal og Mads Conrad-Petersen efter turneringen rettede hård kritik mod arrangørerne for at gennemføre mesterskabet, hvilket Conrad-Petersen kaldte en "forfærdelig beslutning". Nehwal anklagede endvidere arrangørerne for at vægte økonomiske årsager højere end spillernes helbred og følelser.[2] Og efter sin kvartfinalesejr udtalte Viktor Axelsen bl.a. at det "godt kan virke surrealistisk, at vi render rundt og spiller badminton, når vi samtidig kan følge med i, hvad der foregår hjemme i Danmark og ude i resten af verden."[3]
Præmier
Den samlede præmiesum for All England Open 2020 androg $ 1.100.000, hvilket var en stigning på $ 100.000 i forhold til det foregående år.