Aabenraa Kommune (1970-2006)
| Aabenraa Kommune (1970-2006) | |
 Aabenraas gamle rådhus | |
| Land |  Danmark
|
|---|---|
| Amt | Sønderjyllands Amt |
| Kommunesæde | Aabenraa |
| Areal | 128,68 km² |
| Nuværende kommune |
Aabenraa Kommune |
| Kommunekode | 545 |
Aabenraa Kommune i Sønderjyllands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den udvidet til den nuværende Aabenraa Kommune ved indlemmelse af Bov Kommune, Lundtoft Kommune, Rødekro Kommune og Tinglev Kommune.
Tidligere kommuner
Aabenraa havde været købstad, men det begreb mistede sin betydning med kommunalreformen, hvor 2 sognekommuner blev lagt sammen med Aabenraa Købstad til Aabenraa Kommune:
| Kommune | Folketal 1. januar 1970[1] | Byer |
|---|---|---|
| Aabenraa | 15.090 | Aabenraa |
| Ensted | 2.118 | Hostrupskov, Stubbæk og Styrtom |
| Løjt | 2.706 | Løjt Kirkeby |
| I alt | 19.914 |
Hertil kom dele af Søst, Rise, Brunde og Rise-Hjarup ejerlav fra Rise Sogn i Rødekro Kommune.[2]
Sogne
Aabenraa Kommune bestod af følgende sogne:
- Ensted Sogn (Lundtoft Herred)
- Løjt Sogn (Rise Herred)
- Aabenraa Sogn (Rise Herred)
Borgmestre[3]
| Navn | Parti | Periode |
|---|---|---|
| Camma Larsen-Ledet | Socialdemokratiet | 1970-1986 |
| Jens Terp-Nielsen | Venstre | 1986-1990 |
| Jørgen Witte | Socialdemokratiet | 1990-2002 |
| Poul Thomsen | Venstre | 2002-2006 |
Rådhus
Aabenraa Kommunes gamle rådhus på Storegade 30 blev opført i 1828-30. Det var tegnet af C.F. Hansen og blev fredet i 1932.[4] Det nye rådhus på Skelbækvej 2 er opført i 1977-80.[5]
Noter
- ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 142
- ^ Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970
- ^ danske kommuner, Borgmesterfakta: Aabenraa
- ^ Fredede og bevaringsværdige bygninger: Aabenraa Rådhus
- ^ Dürr, Henrik (16. marts 2018). "Rådhuset er råddent”. JydskeVestkysten (jv.dk) – med billeder