A Clockwork Orange (film)

*A Clockwork Orange*
A Clockwork Orange
Overblik
Dansk titel	A Clockwork Orange
Genre	Science-fiction
Instrueret af	Stanley Kubrick
Manuskript af	Stanley Kubrick
Baseret på	A Clockwork Orange (1962) af Anthony Burgess
Medvirkende	Malcolm McDowell
Fotografering	John Alcott
Klip	Bill Butler
Scenografi	John Barry
Filmmusik	A Clockwork Orange
Musik af	Wendy Carlos
Produceret af	Stanley Kubrick
Distributør	Warner Bros.
Udgivelsesdato	1971
Censur	Tilladt for børn over 15 år
Længde	136 min.
Oprindelsesland	Storbritannien,; USA
Sprog	Engelsk
Nomineringer og priser
	Hugo Award for Best Dramatic Presentation
Links
	på IMDb
	på scope.dk
	på CinemaZone
	i DFI's filmdatabase
	i SFDb
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

For alternative betydninger, se A Clockwork Orange (flertydig). (Se også artikler, som begynder med A Clockwork Orange)

A Clockwork Orange (1971) er en science-fiction-film instrueret af Stanley Kubrick og baseret på Anthony Burgess' roman af samme navn.

Da hans planer om at lave storfilmen Napoleon løb ind i problemer, ledte Kubrick efter et filmprojekt, som han kunne lave hurtigt og med et mindre budget. Det blev til A Clockwork Orange, der muligvis er Kubricks mest kontroversielle og berygtede film, som frem til hans død var forbudt i England.

Handling

Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.

Filmen er en mørk og ofte chokerende udforskning af vold i samfundet, og handler om teenageren og hooliganen Alex DeLarge (spillet af Malcolm McDowell), der lystigt myrder, stjæler og voldtager uden den mindste smule dårlig samvittighed. Han bliver fængslet og gennemgår psykiatrisk behandling, der gør ham ude af stand til at udøve voldelige handlinger. Men behandlingen gør ham også totalt hjælpeløs og ude af stand til selv at træffe moralske valg.

Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.

Temaer

Filmens centrale moralske spørgsmål (som i mange af Burgess 'romaner) er definitionen af "godhed", og om det er fornuftigt at bruge aversionsterapi for at stoppe umoralsk opførsel. Efter aversionsterapi opfører Alex sig som et godt medlem af samfundet, men ikke af eget valg.

Hovedpersonens psykologi har også været til debat; Forfatter Paul Duncan sagde om Alex: "Alex er fortælleren, så vi ser alt fra hans synspunkt, inklusive hans mentale billeder. Implikationen er, at alle billeder, både virkelige og forestillede, er en del af Alex's fantasier."